torsdag den 14. juli 2011

Apple kage

Eftersom ham den søde er bidt af alt hvad der er Apple logo på, skulle han naturligvis have en fødselsdagskage formet som et Apple logo.



















Og da vi jo er gamle nok til at kunne huske, hvordan Apple logoet så ud i gamle dage (farvet i regnbuens farver), var det lidt sjovt indeni at trække en tråd tilbage til det gamle logo:



















Kagen er "giftkage" lagt sammen med palminsmørcreme, overtrukket med hvid fondant og spray'et med lustre spray for at give den perlemorseffekt.

Her kommer lige et par billeder fra bage-processen:













Der blev en del kagerester i overskud...

Som straks blev konverteret til romkugler...

torsdag den 2. juni 2011

Konfirmationskage til Jonas

I starten af maj lavede jeg min hidtil største kage-kreation. Jeg havde nemlig lovet at lave kage til Jonas' konfirmation, og de blev godt 60 personer! Kagen skulle have et fodbold-tema, så det blev hurtigt besluttet at kreere en firkantet kage med en fodbold på toppen.

Herudover kastede jeg mig ud i mit første projekt med at modellere figurer, så det blev til en TFC-spiller på toppen af kagen.

Det tog mig rigtig lang tid at modellere figuren. Jeg havde fundet en tutorial på nettet, som jeg forsøgte at følge så godt jeg kunne. Jeg blev rigtig godt tilfreds med resultatet...























Kagen bestod af brune bunder med jordbær-mousse og lys chokolade-creme. Dernæst er den smurt op med palminsmørcreme og overtrukket med fondant.

Fodbolden var noget af en udfordring. Jeg havde købt en fodboldform, som jeg ville bage en massiv chokoladekage i. Men det var ikke særligt nemt måtte jeg sande, for kagen var rigtig stor, og jeg havde store problemer med at få den gennembagt uden at den endte med at have en tør skorpe udenpå. Endelig fandt jeg en tutorial hos Kagemor, så det endte med at fodbolden også blev til en lagkage.







Så er kagerne samlet og ryger en tur i køleskabet så de kan sætte sig lidt.

Fodbolden smurt op med palminsmørcreme.

Og fodboldbanen blev også lige smurt op.

Så er der gang i projekt "lav en fodbold" - temmlig udfordrende!

Bolden begynder at tage form.

Det lykkedes! :-)
Så er jeg klar til at samle kagen.
Der blev sat godt med dowel rods i,
for jeg skulle ikke risikere at den sank sammen.

Så langt så godt - den er tung nu!
Jeg blev ret godt tilfreds med hjørnerne.








































Og så til det endelige resultat... ta da da daaaaaa!






















lørdag den 23. april 2011

Fødselsdagskagen fra Helvede...

Så blev det også min fødselsdag, hvorfor jeg havde lagt store planer for en kage i to lag - godt nok 3-4 gange så meget kage som jeg havde brug for - men jeg ville gerne prøve at lave en kage i to lag.

Sådan skulle det ikke gå - for da kagen skulle bages havde jeg bare den største Tycho Brahes dage i mands minde! Først ville lagekagebundende ikke blive gennembagt - jeg bagte og bagte, og de så flot ud udenpå - men indeni var de de rene klister! Så det endte ret hurtigt med, at to-lags-kage-ideen blev skrinlagt, og jeg reddede det der reddes kunne, og ændrede planen til en et-lags kage.

Fyldet i kagen skulle være skovbærmousse og chokoladecreme. Skovbærmoussen blev fin - hvis jeg selv skal sige det, så er jeg så småt ved at have styr på bærmoussen. Chokoladecremen er en helt anden sag! Lortet drillede af H...... til! Da jeg skulle piske cremen op blev den ved med at være flydende - lige indtil den blev grynet! Øv! Så røg det over varmen igen - i med noget husblas - og i køleskabet. Så det endte med at være noget chokoladecreme a la chokoladefromage-agtigt noget. Men det smagte nu udemærket.

Kagen blev lagt sammen og røg i køleskabet. Og så skulle der laves smørcreme - der gik min Kenwood så lige i stykker, da jeg lige var lidt for utålmodig og ikke lod palminen tø længe nok. Så nu skal vi se om vi kan finde en Kenwood-reparatør der kan fixe den for mig. Dobbelt-øv!

Selv da jeg så endelig skulle betrække kagen med fondant lykkedes det mig at få hakket det ene hjørne på smoothe'ren ind i kagen, så jeg måtte til at camuflere så godt jeg kunne. Heldigvis skulle der laves striber op af kanterne, så jeg kunne skjule både smoother-mærket og alle de (milliarder) folder jeg havde lavet fordi fondanten drillede.

På trods af alle mine kvaler endte det dog med en velsmagende kage som også så meget pæn ud.

Og så blev det fødselsdag med en masse dejlige gæster og skønne gaver! Fortsat god Påske til alle!


søndag den 17. april 2011

Lille lego-kage

Og så skulle jeg lige lave lidt sjov med min bror - så til ham lavede jeg en lego-kage, som vi fik til dessert her til aften. Han havde godt nok også fortjent den, for han har cyklet 101 km i dag til motionscykelløbet "En forårsdag i Thy".

Brune sukkerbrødsbunde med hindbærmousse og toblerone-creme smurt op med palminsmørcreme.



Påske og fødselsdag

I anledning af, at jeg gik på påskeferie i fredags samt at jeg i ferien har fødselsdag kreerede jeg en lille kage til kontoret.

Det er drømmekagebunder lagt sammen med palminsmørcreme. Jeg kom desværre til at bage bunderne lidt for længe, men kollegaerne var søde og sagde at kagen smagte godt alligevel :-)



En lille TFC'er

I skal lige have et lille billede af en figur jeg har arbejdet på i et stykke tid...
















Jeg skal lige have tegnet øjenbryn på og så have sat et nummer på ryggen af ham, og så skulle han gerne ende ovenpå en konfirmationskage senere. :-)


søndag den 3. april 2011

DinKageDag i Hovborg

I dag har jeg været på kagekursus endnu engang.

Vi lavede påskeliljer, basketweave, overtrak en kage samt modellerede en påskehare. Specielt det sidste fik jeg en masse ud af.

Lige et par billeder af resultatet...