torsdag den 2. juni 2011

Konfirmationskage til Jonas

I starten af maj lavede jeg min hidtil største kage-kreation. Jeg havde nemlig lovet at lave kage til Jonas' konfirmation, og de blev godt 60 personer! Kagen skulle have et fodbold-tema, så det blev hurtigt besluttet at kreere en firkantet kage med en fodbold på toppen.

Herudover kastede jeg mig ud i mit første projekt med at modellere figurer, så det blev til en TFC-spiller på toppen af kagen.

Det tog mig rigtig lang tid at modellere figuren. Jeg havde fundet en tutorial på nettet, som jeg forsøgte at følge så godt jeg kunne. Jeg blev rigtig godt tilfreds med resultatet...























Kagen bestod af brune bunder med jordbær-mousse og lys chokolade-creme. Dernæst er den smurt op med palminsmørcreme og overtrukket med fondant.

Fodbolden var noget af en udfordring. Jeg havde købt en fodboldform, som jeg ville bage en massiv chokoladekage i. Men det var ikke særligt nemt måtte jeg sande, for kagen var rigtig stor, og jeg havde store problemer med at få den gennembagt uden at den endte med at have en tør skorpe udenpå. Endelig fandt jeg en tutorial hos Kagemor, så det endte med at fodbolden også blev til en lagkage.







Så er kagerne samlet og ryger en tur i køleskabet så de kan sætte sig lidt.

Fodbolden smurt op med palminsmørcreme.

Og fodboldbanen blev også lige smurt op.

Så er der gang i projekt "lav en fodbold" - temmlig udfordrende!

Bolden begynder at tage form.

Det lykkedes! :-)
Så er jeg klar til at samle kagen.
Der blev sat godt med dowel rods i,
for jeg skulle ikke risikere at den sank sammen.

Så langt så godt - den er tung nu!
Jeg blev ret godt tilfreds med hjørnerne.








































Og så til det endelige resultat... ta da da daaaaaa!






















3 kommentarer:

  1. Hvor er den bare blevet flot, og godboldspilleren er jeg da helt vild med...hvad har du brugt som hår er det også fondant..? og hvordan får man fondanten til at være hudfarvet...har du det der pulver i for at den bliver stiv...og hvis du har ælter man så bare det ind i fondanten...? græsset er det noget icing halløj... ja det var mange spørgsmål håber du har lyst til at hjælpe mig..;O) Gitte (mig med fodboldform spørgsmålet på Din Kage på FB)

    SvarSlet
  2. hvor var det forøvrigt lige du havde fundet den der "tutorial" til at lave den super flotte fodboldspiller efter... du kan evt. svare på gitteelin@mail.dk

    SvarSlet
  3. Hej Gitte

    Jeg skal prøve at svare på dine spørgsmål...

    Figuren er lavet udelukkende af fondant - sat sammen med spaghetti - og et par træ-grillspyd op i benene.

    Jeg mener at jeg kom frem til hudfarven ved at blande flere forskellige farver. Men ellers kan du også købe en pastafarve til hudfarve.

    I denne figur havde jeg ikke tylose-pulver i - det er først noget jeg har hørt om efterfølgende. Når jeg bruger tylose-pulver tager jeg bare en lille smule og ælter ind i fondanten. Man bør vist nok gøre det i et bestemt målestoksforhold, men det er jeg nok lidt for utålmodig til. :-)

    Græsset er Royal Icing (æggehvideglasur).

    Jeg forsøger lige, om jeg kan finde tutorial'en - jeg mener bare det er en række billeder jeg har - men de er også rimeligt selvforklarende.

    De bedste hilsner!
    Gitte

    SvarSlet