lørdag den 22. januar 2011

Mit andet kagekursus

Lørdag, den 22. januar 2011 deltog jeg i mit livs andet kagekursus. Denne gang havde jeg forelsket mig i kurset "Cup Cakes". Kurset blev ligesom sidst afholdt af Specialkøbmanden i Århus.

Vi fik hver udleveret seks cupcakes, hvorefter vi fik en hurtig introduktion til de basale teknikker når man pynter med sprøjteposer. Herefter blev vi straks kastet ud i vores egne forsøg.

Vi brugte to slags icing - buttercream icing samt whipped icing. Jeg kan ikke helt redegøre for forskellen bortset fra, at der er smør i den første og det er der ikke i den anden. Whipped icing bliver desuden hurtigere "flydende" end buttercream icing. Nogle af vores cupcakes pyntede vi desuden med små fondant-blomster osv. Herudover brugte vi diverse pastafarver til indfarvning af både icing og fondant.

Nedenfor kan du se resultatet af mine anstrengelser: